Har du erfaring fra veterinærbranchen og brænder du for at skabe værdi gennem professionel rådgivning og løsningsorienteret salg? Trives du i dialogen med kunder og motiveres du af at gøre en forskel i deres hverdag? Så er du måske vores næste Salgskonsulent hos KRUUSE.
Jobbets væsentligste elementer
Som Salgskonsulent får du ansvaret for salg af veterinært udstyr og løsninger til klinikker, hospitaler og andre professionelle aktører i dyrebranchen. Du bliver en vigtig del af vores danske salgsorganisation og samarbejder tæt med kolleger og interne specialister. Stillingen refererer til vores Application & Sales Manager.
Du vil bl.a. arbejde med:
Opsøgende og vedligeholdende salg af teknisk veterinært udstyr
Opbygning og udvikling af stærke kunderelationer med fokus på høj kundetilfredshed
Analyse af kundernes behov samt præsentation af løsninger, der understøtter både kliniske og forretningsmæssige mål
Tværfagligt samarbejde med interne teams og produktansvarlige for at sikre optimal rådgivning
Deltagelse i messer, events og produkttræning, så du holder dig opdateret på marked og teknologi
Du får ansvaret for kunder på Sjælland, Fyn og Øerne.
Din profil
For at få succes i rollen arbejder du proaktivt og værdiskabende, og du trives med at rådgive kunder på et højt fagligt niveau.
Vi lægger vægt på, at du:
Har erfaring med salg af teknisk udstyr – gerne inden for veterinærbranchen eller et beslægtet område
Har en veterinærfaglig baggrund eller tilsvarende solid forståelse for veterinær praksis (en klar fordel)
Er udadvendt, målrettet og stærk i både kommunikation og forhandling
Arbejder selvstændigt, struktureret og kan håndtere en bred kundeportefølje
Er analytisk, nysgerrig og i stand til at se nye muligheder og løsninger
Bor centralt på Sjælland
Vi tilbyder
Hos Jørgen KRUUSE A/S får du en spændende og alsidig hverdag i en international virksomhed med høje faglige ambitioner. Vi er en moderne arbejdsplads med flad struktur, uformel tone og fokus på både personlig og faglig udvikling.
Du vil blive en del af et team, hvor samarbejde, videndeling og gensidig succes er centralt.
Vi tilbyder desuden:
Konkurrencedygtig lønpakke
Pensionsordning og sundhedsforsikring
Aktiv personaleforening
Et stærkt fagligt miljø og mulighed for udvikling
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat. Du opfordres derfor til at sende dit ansøgningsmateriale snarest muligt.
Om os
Jørgen KRUUSE A/S leverer produkter og værdiskabende løsninger, så dyrlæger får de mest optimale betingelser i forhold til diagnostik og behandling af dyr. Vi er drevet af en sand passion for dyr og vores fokus er på dyrenes velbefindende før, under og efter besøget hos dyrlægen.
KRUUSE indgår i den amerikanske koncern Covetrus, der er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinikker, og koncernen beskæftiger i alt 5.500 medarbejdere world wide. Vores hovedkontor ligger i Langeskov på Fyn og har totalt 230 ansatte inklusive datterselskaber i Sverige, Norge, England og Kina.
Vores kultur tager afsæt i en 129 år lang firmahistorie, hvor værdier som troværdighed, ansvarlighed og respekt er gået hånd-i-hånd med ufravigeligt høje krav til kvalitet, service og faglighed. Det har skabt den stærke, globale brand- og markedsposition, vi har i dag. En position, som sammen med innovation, internationalisering og et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, skal sikre fortsat udvikling og succes for både medarbejdere og virksomhed.
Læs mere på www.kruuse.com
Vedr. beskyttelse af persondata
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Covetrus is an equal opportunity/affirmative action employer. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to sex, gender identity, sexual orientation, race, color, religion, national origin, disability, protected Veteran status, age, or any other characteristic protected by law.