Bliv en central del af et stærkt team hos E-vet
Brænder du for at give kunderne en professionel og nærværende service? Motiveres du af at være bindeleddet mellem teknikere, kunder og interne afdelinger – og vil du arbejde i en virksomhed, der arbejder målrettet for at være Dyrlægens sikre samarbejdspartner? Så er du måske vores nye kollega i Teknisk Service.
Hos E-vet bliver du en vigtig del af et dedikeret team på fire medarbejdere. To af dine kollegaer arbejder som kørende teknikere, der installerer, servicerer og reparerer udstyr som røntgen, ultralyd og autoklaver hos vores kunder. Én værkstedstekniker, der fejlfinder og reparere klinikudstyr på vores værksted i Langeskov. Med support fra interne afdelinger, er du den, der får hverdagen til at hænge sammen – og sikrer, at kunderne får en serviceoplevelse i topklasse.
De væsentligste arbejdsopgaver
I rollen som Teknisk Support Assistent får du en varieret hverdag, hvor du bl.a. vil:
Modtage og håndtere henvendelser fra både kunder og teknikere - primært via telefon og mail
Assistere med planlægning af kundebesøg, herunder sikre at kundernes udstyr bliver serviceret rettidigt
Håndtere reklamationer, forsendelser og returneringer
Sikre korrekt datagrundlag til fakturering efter teknikerbesøg
Udarbejde tilbud på reparation, service og vedligeholdelse
Samarbejde på tværs af organisationen for at løse kundeforespørgsler og skabe en god kundeoplevelse
Kort sagt: Du bliver et vigtigt knudepunkt, som skaber struktur, overblik og kvalitet i vores serviceleverancer.
Din profil
Der kan være flere indgange til stillingen – vigtigst er, at du kan kombinere kundekontakt, administration og tekniske problemstillinger.
Vi forestiller os, at du:
Har 3-5 års erfaring fra en kundeservicefunktion og har arbejdet med teknisk udstyr
Forstår betydningen af at sætte kunden i centrum, samtidig med at du kan navigere i feltet mellem kunden og virksomheden
Er dygtig til MS Office og kender du til D365 og/eller AX vil det være en fordel
Kan stille de rette spørgsmål, så teknikerne får de bedste forudsætninger for deres arbejde
Er nysgerrig på virksomhedens produkter
Har stærke kommunikative evner og kan håndtere dialoger med ro og professionalisme
Arbejder struktureret, kan bevare overblikket og trives med at skifte mellem mange forskellige opgaver
Er nysgerrig, positiv og bidrager til en god og uformel teamkultur
Hvis du motiveres af at hjælpe andre, løse problemer og være en vigtig del af et sammentømret team – så vil du passe godt ind hos os.
Vi har masser at tilbyde dig som vores kommende kollega
Som medarbejder hos E-vet A/S kan vi garantere en varieret og dynamisk arbejdsdag på en moderne arbejdsplads med flad organisationsstruktur.
Vi har en uformel omgangstone hvor du vil opleve hverdagen fyldt med udfordrende arbejdsopgaver, der kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi lægger stor vægt på at spille hinanden gode, så vi sammen lykkes om de fælles mål. Det er derfor vigtigt for os, at du også tænker i helheden, og kan glæde dig lige så meget over andres succes som din egen.
Vi tilbyder en attraktiv pakke med konkurrencedygtig gage, pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiv personaleforening og meget mere.
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Teknisk Service Manager, Daniel Pedersen på telefon +45 40 80 45 95, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingens indhold eller lignende.
Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet, og du opfordres derfor til at sende dit ansøgningsmateriale hurtigst muligt.
Om os
Vi tager altid afsæt i kundens behov og sikrer resultater gennem faglig fokusering samt konkurrencedygtige produkter og ydelser – vi er Dyrlægens sikre samarbejdspartner!
E-vet blev grundlagt i 1993, og er i dag totalleverandør til veterinærbranchen. E-vet er dyrlægernes professionelle samarbejdspartner inden for handel med og udvikling af veterinære produkter samt videreuddannelse af dyrlæger og veterinærsygeplejersker. I vores kursuscenter formidler vi ny viden om den aktuelle udvikling i den veterinære verden, mens vores produktsortiment sikrer at vores kunder har adgang til de bedste produkter på markedet.
E-vet har den 1. august 2025 flyttet hovedkontor til moderselskabet Jørgen KRUUSE A/S i Langeskov.
Sammen indgår vi i den amerikanske koncern Covetrus, der er en af verdens største udbydere af animalcare produkter og services til veterinærklinikker, og koncernen beskæftiger i alt 5.500 medarbejdere world wide.
Læs mere på www.evet.dk
Covetrus is an equal opportunity/affirmative action employer. All qualified applicants will receive consideration for employment without regard to sex, gender identity, sexual orientation, race, color, religion, national origin, disability, protected Veteran status, age, or any other characteristic protected by law.